Fungicidresistens hos septoriasvampen
Faldet i septoriaeffekten fra tebuconazol har været kendt siden omkring 2000 og har været ret stabil siden. Nedgang i effekt fra tebuconazol anvendt alene blev ikke observeret i 2017 og 2018, hvor tebuconazol blev set som den eneste azol, der ikke faldt yderligere. Faktisk har tebuconazol vist en smule bedre effekt på septoria.
Figur 1 . Øget effekt af tebuconazol i 2017 og 2018
Triazolerne virker specifikt på genet CYP51, hvor triazolerne går ind og blokere biosyntesen af ergosterol – som indgår i opbygning af cellevæg. Sker der en mutation i CYP51 genet, kan triazolerne ikke bindes til genet og dermed kan væksten ikke hæmmes af septoria. Septoriasvampen ændrer sig og omfatter nu mange flere genotyper end tidligere. Genotype betyder at svampen har stadig det samme udseende og samme skadevirkning på kornet, men indeni er den forandret lidt, den er muteret. Når septoria mutere bevirker det at den ikke bliver bekæmpes af azolerne som tidligere. Hver mutation har forskellige følsomhed overfor azoler, derfor bliver vi nød til at skelne imellem azolerne og ikke sætte dem i samme boks. Specielt to af disse mutationer spiller en vigtig rolle i effekten af tebuconazol. Den øget effekt af tebuconazol, som er set i 2017 og 2018, skyldes en højere andel af mutationerne D134G og V136A. Hvilket er med til der er set en højere effekt på septoria fra Tebuconazol under markforhold.
Figur 2. Øget andel af mutationerne D134G og V163A
I Eurowheat projektet følges septoria resistensen tæt og hvert år udføres forsøg rundt i Europa. I 2017 viste Tebuconazol en stigende effekt på septoria og i nedenstående forsøg kom ud som nr. 2 i udbytte hkg pr ha (Tabel 1).
Orius er et velkendt svampemiddel til korn, raps og frøgræs og indeholder Tebucolazol. Udover at have en stærk effekt på rust og meldug, har ændring i septoriasvampen gjort at Orius er endnu mere aktuel som blandingspartner i kornet.
